onsdag den 10. februar 2010

Blod på tanden...

Vampyrer, altså...har lige surfet lidt på nettet og kan se, at hele hypen omkring Twilight, Edward Cullen m.m. stadig florerer i cyberspace. Det er sjovt, hvordan sådan en smækker bleg fyr med hang til makabre drikkevarer kan få alle de unge piger til at sukke...:o) (Ja, nu har jeg vist allerede stemplet mig selv som halvgammel, hi hi...)

Ej, spøg til side, jeg er selv ret fascineret af hele vampyruniverset, selvom jeg måske skulle have været mindst 10 år yngre for rigtigt at ryge med på hele den der Twilight-bølge. Filmen (1'eren) er da ganske god, men ikke noget der virkelig griber mig - det er den simpelthen for overfladisk og stereotyp til. Men fin til en aftens underholdning :o)

Meen, nu er jeg jo lidt nørdet med det der vampyr-noget, så jeg vil da gerne lige anbefale eventuelle vampyrfans lidt andet godt i ventetiden op til den tredje Twilight-film: Prøv at læse "I am Legend" af Richard Matheson fra 1954 - det er en omvendt vampyrgyser, som virkelig er hårrejsende! Og ti gange bedre en filmen af samme navn med Will Smith (selvom den nu er ganske god). Eller se Francis Ford Coppolas "Bram Stoker's Dracula" - det er også en flot og stemningsfuld filmatisering af den absolutte vampyrklassiker. Med en ung, billedskøn Keanu Reeves og en yndig Winona Ryder i nogle af de centrale roller.

Calling earth...

Allerførste indlæg på min blog..har læst så mange andre i laang tid, så nu har jeg lyst til at forsøge mig med min egen. Så her kommer lidt tanker om dette og hint, måske en del om tøj og noget om litteratur, da det også er en af mine store interesser.

For lige at lægge ud med lidt om mig selv, så er jeg 34 år, bor i det østjyske og er velsignet med en mand og to dejlige børn - en af hver slags :o)

For tiden tager jobbet en stor del af min tid, men jeg nyder også at være sammen med min familie, veninderne og at dyrke interesser som dans, bøger og mode.

Ved endnu ikke, hvad min blog egentlig skal dreje sig om, men det bliver jo nok med udgangspunkt i ovenstående interesser...

Nok for denne gang - og velkommen til!